The short story collection Milli trjánna, translated to Danish by Erik Skyum-Nielsen
About the book:
Mellem træerne består af 47 små noveller, som er kendetegnet ved et billeddannende og påtrængende sprog, hvor en stille uhygge, ensomhed og desperation ofte sniger sig ind på læseren. Virkeligheden som vi kender den synes ophævet, men alligevel tager alle novellerne udgangspunkt i en let genkendelig hverdag. Humoren er ofte ikke til at tage fejl af, men den er kulsort som de drømme, forfatteren forfører med.
From the book:
Det var blevet ud på aftenen, da jeg omsider kørte ud af byen på vej i sommerhuset. Der var ikke langt, knap en times kørsel. Jeg var alene, havde den bærbare computer med mig og en bog om Villiam James. Vejret var vidunderligt. Aftensol, blikstille, og havet roligt og skinnede som en aluminiumsplade. På den anden side af fjorden sås fabrikken, der spyede sin røg op i den klare luft.
Jeg havde musik i bilen; Ben Webster og Art Tatum sammen, og man skulle nærmest tro vejret var skabt til den musik. Det er forskelligt når man spiler musik i en bil, hvor godt den passer til omgivelserne og vejret uden for bilen. Nu skete det til fuldkommenhed. Jeg drejede ind i dalen på vej mod sommerhuset. Skrænterne på begge sider dybgrønne, kreaturer på græs overalt.
Der var en karekteristisk kløft, som jeg altid havde tænkt på at standse ved og gå op i, men jeg havde aldrig gjort alvor af det. Jeg gjorde det heller ikke nu. Min telefon ringede, jeg kiggede på den og slukkede for den. Jeg havde ikke lyst til at snakke nu.
Leddet ind til sommerhusbebyggelsen var låst, og jeg fandt det tåbeligt at låse i sådan et vejr, hvor alle var på vej til deres sommerhuse. Jeg lukkede leddet op og følte harme over et samfund, der var nødt til at låse for alt.
Det var første gang den sommer, jeg kom til sommerhuset. Jeg mente at kunne se stor forskel på træerne i forhold til i fjor, som om de var stateligere og højere. Jeg bar posen med madvarer og den bærbare computer ind og stillede det fra mig i køkkennichen, så gik jeg ud på terrassen igen og betragtede fjeldene omkring mig. Jeg tog en dyb indånding, næsten som om jeg ville ånde dem ind, have del i deres soliditet og styrke.
Brændet lå i stablen langs husvæggen som før, det virkede ikke overdrevent fugtigt. Jeg bar nogle brændestykker ind og lagde dem i brændeovnen, tilføjede nogle aviser fra i fjor, tændte op i en pind og så flammerne slikke op omkring gamle nyheder om dødsfald, krig og banksager.
Aftenskyggen var begyndt at fægte sig vej ned gennem dalen. Alting antog milde blålige konturer. Da jeg så ud ad køkkenvinduet, så jeg en blegblå røgfane fra skorstenen lægge sig over græsset neden for hytten.
Jeg lavede mig en kop te, hældte hvidt sukker i, som var fra i fjor og var størknet til klumper, men vel alligevel lod sig bruge. Teen var også gammel, og den havde en eller anden ekstra smag, men det var jeg ligeglad med. Jeg tog bogen om William James og satte mig i gyngestolen langs med det aflange vindue og læste. Jeg var kommet derti, hvor der fortælles om hans forsøg med spiritisme. Jeg havde kun begrænset interesse for denne side af hans liv, men læste dog samvittighedsfuldt om det. Efter et stykke tid rejste jeg mig og tændte for det lille fjernsyn, som stod der. Men billedet var ikke klart, og man viste et program, som jeg ikke syntes var spændende, så jeg slukkede hurtigt igen. Jeg satte mig igen i gyngestolen og stirrede ind gennem brændeovnens marieglas. Forsøgte at tænke på ingenting, men kunne ikke undgå at føle, at mit liv på en eller anden måde var mislykkedes, jeg kunne ikke rigtig definere for mig selv hvordan, men på en eller anden måde.
(36-7)